Hvad sker der på Ærø?

Et rigtigt bloggerkrus

For et par dage siden fik jeg en mail fra receptionen på mit arbejde. De havde en pakke til mig. Det var lidt mærkeligt, for jeg ventede ikke en pakke.

Overraskelsen blev kun større, da jeg åbnede og fandt et sort krus. Intet kort, ingen afsender.

Kruset er et af disse krus, hvor man hælder varmt vand i og så kommer der noget til syne på kruset. Jeg købte et lignende krus i Island, så jeg kunne nyde min kaffe på arbejdet med udsigt til nordlys, der kom frem, når koppen blev varmet op. Desværre kunne kruset ikke tåle at komme i opvaskeren, så det måtte ret hurtigt lade livet. Jeg var ret sur og brokkede mig til alle, der gad høre på mig. Dette nye krus kom altså fra en, der kender historien om Island-kruset.

Hvad sker der så, når man hælder varmt vand i? Der kommer billeder af mig op i sejlertøj, (og et enkelt, hvor jeg drikker øl!) mit navn og en lille reklame for min blog! En eller anden har altså sendt mig et vaske ægte bloggerkrus!!!

Hovedmistænkte er min kæreste, da jeg er ret sikker på at billederne stammer fra hans telefon. Der gik dog lidt tid, inden jeg lagde to og to sammen, og han har da heller ikke indrømmet det endnu.

Men sådan gik det til, at jeg nu drikker morgenkaffe på arbejdet af mit helt eget personlige bloggerkrus, som hver eftermiddag bliver vasket op i hånden.

img_0227

img_0228

img_0229

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad sker der på Ærø?