
For et par uger siden (ja, tiden flyver afsted) vendte jeg hjem fra en af de der oplevelser, men aldrig glemmer. En af de oplevelser der er så svære at dele med andre, som ikke har været der. Når folk spørger, hvordan det var, så svarer man “Helt fantastisk” med følelsen af, at “Helt fantastisk” overhovedet ikke dækker oplevelsen. Man viser billeder og fortæller historier, og bliver bekræftet fra alle sider i, at det ser utroligt smukt ud, men folk forstår ikke, at smukt heller ikke beskriver det syn, vi blev mødt af, hver eneste dag. Jeg tilbragte fem dage lidt udenfor mine-byen Kiruna i Lapland. Vi fløj fra København via Stockholm til hvad der må være verdens mindste lufthavn....