
Man skal vist have levet under en sten, hvis man ikke har hørt noget om flygtningene i Grækenland. Jeg har hørt, at medierne i Skandinavien lystigt viser klip fra overfyldte flygtningelejere, vrede og oprørte flygtninge og menneskeskæbner, der ligger meget langt væk fra det ferieparadis, folk drømmer om, når de tænker på det græske ø-hav. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke mærkede noget til flygtningene. Det startede med, at små grupper ankom med færgerne fra de mindre øer, blev samlet og registreret på Samos, for derefter, at blive sejlet til Athen. Vi blev konfronteret med situationen, når de gik fra færgen og hen til kystvagten i Pythagorion, eller sad foran politistationen i Vathi.De overnattede ikke på Samos,...