
“Don’t tell me how educated you are, tell me how much you have travelled”
Gennem de sidste 15 år har jeg rejst, og hvis jeg ikke har rejst, så har jeg drømt om at rejse eller arbejdet på andres rejser. Jeg har dykket i Thailand, kørt på hundeslæde i Lapland, vandret på en gletcher på Island og guidet turister ved pyramiderne i Egypten. Med andre ord, bag denne blog sidder en globetrotter, der har været lidt over det hele og som har prøvet lidt af hvert.
Alle oplevelser blev toppet for fire år siden, da jeg blev mor. Fra at leve et egoistisk og impulsivt liv, ændrede mine prioriteter sig og pludselig handlede det ikke længere om mig. Med en travl hverdag døde denne blog og da Corona og endnu en graviditet satte ind, døde rejseriet også. Jeg har simpelthen for første gang i 20 år taget en pause fra at rejse (og fra at blogge)
Nu skriver vi 2022 og lysten til at komme ud er kommet tilbage. Med to små piger vil det dog være en anden form for oplevelser, et andet tempo og nogle andre prioriteter, men det bliver sjovt og anderledes, og måske vil jeg blogge om det. Jeg kunne godt tænke mig at genoplive bloggen for jeg savner at skrive, og selvom meget har ændret sig, så føler jeg stadigvæk af og til som en globetrotter på dybt vand.
God læselyst 🙂
Kære Stephanie
Jeg er lige faldet over din blog – og hvor er jeg bare glad for det! 🙂 Hvor er det SKØNT at du går med drømmen om en jordomsejling og at du har allerede har taget det første skridt med sejlerskole. Det er altså sejt! Jeg drømmer også selv om at komme ud i det store blå engang i fremtiden – hvornår ved jeg ikke helt, for det føles godt nok som en stor beslutning.. det kan være svært bare at sige det højt. Alt held og lykke i din retning. Og gode vinde! Jeg glæder mig til at følge med 🙂
Nanna