
Jeg startede selv min sejlerdrøm for flere år siden igennem litteratur om andres oplevelser på vandet. Jeg har efterhånden læst en del bøger om jordomsejlinger, kanalture, sejlture med familien og sejlture på egen hånd.
Her er det, der måske en dag kan blive en solid liste over sejlerbøger til dig, der mangler inspiration, motivation eller som bare gerne vil læse om andre, der springer ud i det.
Jan Bertelsen: Passatvind og flyvefisk
Den traditonelle jordomsejling med masser af gode råd til fremtidige sejlere.
Svend Billesbølle: Stormy – 4 års jordomsejling i en lille båd
Svend Billesbølle: Stormy II – Over verdenshavene i en 18 fods båd
Svend Billesbølle: Den sidste jordomsejling: Stormy II vender hjem
Svend sejlede verden rundt tilbage i 80’erne og 90’erne inden moderne elektroniske hjælpemidler og internettets tid. Det er en interessant fortælling i en tid, hvor verden blev oplevet anerledes end den gør i dag. En lille tidslomme i tre bøger!
Laura Dekker: One Girl, One Dream
Den hollanske pige Laura Dekker sejlede jorden rundt som 16 årig. Hun gjorde en del stop under vejs og endte med at fortsætte sin sejltur til New Zealand, for hun ønskede ikke at vende tilbage til Holland, da de hollandske myndigheder havde gjort meget for at bremse hendes tur. Der findes også en film om Laura Dekker, kaldet Maidentrip. (Den findes på Netflix)
Hannelore Dörner: I samme båd
Hannelore Dörner er nok bedst kendt som fotografen på tv-programmet Kurs Mod Fjerne Kyster, men faktisk har hun selv sejlet jorden rundt med sin egen familie.
Emil Midé Erichsen og Mikkel Beha Erichsen: Hej far kære Emil
Emil og Mikkel er kendt fra succesprogrammet Kurs Mod Fjerne Kyster på Tv2. Denne bog er deres første bog om deres 3 år lange jordomsejling. Den er skrevet, da de er ca. halvvejs på turen og tænker mange af de tanker, der følger med skipperansvaret.
Per Frank Henriksen og Inger Marie Haahr: Majoren og admiralinden
En jordomsejling til det lidt ældre publikum.
Martin Georg Houlberg Jensen: Drømmen om palmeøerne
Jordomsejlingen foregår en smule anderledes. Martin er gast på forskellige både og passer imellem sine togter et fuldtidsjob i Danmark. Man kan altså godt sejle jorden rundt uden at gøre det i et samlet stræk.
Lars Bo Kirk: Halvvejs
En meget ærlig bog om både de gode oplevelser, men også de knap så gode oplevelser, der følger med en jordomsejling
Troels Kløvedal: Bidevind og blåhvaler
Troels Kløvedal: Hvad sang sirenerne
Troels Kløvedal: Kineserne syr med lang tråd
Troels Kløvedal: Øerne under vinden
Troels Kløvedal behøver vist ikke en større introduktion. Disse titler er bare nogle af hans mange fortællinger fra verdenshavene.
Annie Larsen: Piratfisk & Palmesus
Annie Larsen: Sejlersus og Lykkerus
Annie Larsen: Bølgebrus og Livets sus
Tre bøger er det blevet til om pensionistene Annie og Steens sejlads rundt i verden
Christian H Liebergreen: 11 meter frihed
Christian sejlede jorden rundt alene på en tur, der tog 260 døgn. Han fortæller ærligt, hvad det gjorde ved ham at være alene på vandet i så lang tid. Christian er iøvrigt den anden skandinavier, der sejler jorden rundt alene, non stop og uden assistance.
Jane Nielsen: Jorden rundt med Cassiopeia
Historien om en jordomsejling med teenagere.
Niels Østergaard Rasmussen: 6 år på havet
Historien om en lille familie, der giver sig god tid til at sejle jorden rundt. Med deres to-årige søn tager de 6 år ud af kalenderen.
Tobias Törnebohm: Arktisk Feber
Hvor andre som regel søger mod varme himmelstrøg, så sejler Tobias nordpå med kurs mod Svalbard.
Jessica Watson: True Spirit
En bog af den australske pige, der sejlede jorden rundt alene som 16 årig i 2009/10.
Malene Wilken: Sluserne åbner for nye eventyr
En sejlerfamilie med mindre børn sætte krusen mod middelhavet, men skal først igennem Europas mange sluser
Malene Wilken: Skibet er ladet med eventyr
Selv samme familie nåede til Middelhavet og fortæller om deres eventyr