
Efter at have opholdt mig i en flyver i hvad der føltes som dage, ankom jeg endelig til Sri Lanka. Faktisk var både flyvetur og stop over i Dubai meget smertefrit, men jeg føler lidt, at jeg den sidste uge har boet i en flyvemaskine, da turen jo først gik fra Mexico. Jeg fløj med Emirates kæmpe store maskine fra København, der gled igennem luften som en let fugl. I Dubai fik jeg tiden til at gå med dadelshopping. Dubai Lufthavn er jo virkelig flot, men det er vel hvad man kan forvente sig af noget, der er bygget i Dubai. Det er faktisk lidt sjovt at tænke på, at selvom jeg har boet i Emiraterne, så har jeg aldrig...