If it ain't broken.... Well it is!

Velkommen til Lanzarote

Jeg har nu været på Lanzarote i en uge. Tiden er gået hurtigt. I går kom de første gæster og der var vist ingen af os, der følte os helt klar. Hvordan får du det til at lyde som om, du ved alt, når du kun har været på destinationen i en uge?!

Jeg har i den første uge været på 4 udflugter, været rundt i området, forberedt hotellet og forsøgt at huske det hele. Selvfølgelig er der altid opstartsproblemer, men dagene er godt nok kaotiske. Heldigvis skulle det gerne blive nemmere og nemmere for hver dag, der går. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg føler mig hjemme i stoffet og på destinationen.

Jeg arbejder jo som guest relation host på vores Blue Village Resort. Jeg bor på hotellet med resten af teamet, der udover guest relation også består af sports- og børneguider. Den afdeling vi bor i, er meget nedslidt og en del af lejlighederne er virkelig ulækre. Jeg har dog været så heldig, at ende i den eneste nyrenoverede lejlighed, så jeg har en lækker og frisk lejlighed. Af og til må man gerne være heldig!!!

Da vi bor på hotellet, spiser vi vores måltider på hotellet. Heldigvis er deres buffet rigtig lækker og meget varieret, så jeg spiser bedre og sundere, end jeg længe har gjort. Dog kommer man nemt til at spise for meget, når der hver dag er så mange gode ting. Det er noget, jeg skal være opmærksom på, så jeg ikke ender med for mange kilo på sidebenene. Desværre må vi kun spise i restauranten, hvis vi er i uniform, så jeg skal lige vende mig til, at der er fokus på en, når man spiser og at gæsterne kan finde på, at komme over og stille spørgsmål. Personligt synes jeg, at det er meget uhøfligt, at forstyrre folk, når de spiser, men det er ikke alle, der synes det!

Jeg har allerede taget en masse flotte billeder, som skal vises frem. Lanzarote er meget smuk og utrolig anderledes end noget andet sted, jeg har været tidligere!

2015-10-12 17.44.22-1

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

If it ain't broken.... Well it is!