Noget om søsyge…

Det er det første, man som ny sejler bekymrer sig om, og det sidste en erfaren sejler vil tale om. Nogle bliver det hurtigt, andre bliver det slet ikke og man ved sjældent på forhånd, hvornår det rammer. Men langt de fleste bliver det faktisk af og til, selvom de ikke siger det højt… Det dersens søsyge.

Af en eller anden grund så havde jeg indtrykket af, at en erfaren sejler simpelthen bare ikke lider af søsyge, for der er aldrig nogen, der nævner det, eller snakker om det, eller beskriver det i bøgerne, men faktisk bliver de fleste af og til søsyge. Selvfølgelig findes der dem, der kan gå igennem en storm uden at bemærke det mindste, men med mindre man bor på båden i længere tid, så oplever mange det, som de kalder “at skulle finde sine søben” altså med andre ord, de bliver søsyge indtil kroppen har vænnet sig til at være på vandet.

Er man en rigtig sømand/kvinde, så klynker man ikke over lidt søsyge, faktisk snakker man slet ikke om det. Det er lidt som om, at fænomenet kun eksisterer, når det står på. Ellers findes det ikke i søsproget.

Jeg er ved at lære at sejle med henblik på at sejle tursejlads, så selvfølgelig er jeg bekymret mig for mine søben. Kan jeg overhovedet finde dem? Indtil videre har jeg valgt den sikre løsning og dopet mig med en omgang søsygepiller inden afgang, men det må jeg ikke sige til nogen, for er der noget, der er værre end at tale om søsyge, så er det at tage piller for den. En rigtig sømand/kvinde tager IKKE piller, de rider søsygen af sig…. Hmmm ellers tak!

Jeg bryder derfor nu det tabu, der er omkring søsyge og deler mine erfaringer med diverse piller osv. Jeg kan nemlig lige så godt sige det som det er; Jeg bliver søsyg! Sidder jeg stille, fryser eller mister øjenkontakt med horisonten, ja så begynder det at vende sig i maven og jeg er slet ikke erfaren nok til at ride den af. Kan jeg snyde lidt og tage hjælpemidler i brug, så gør jeg det.

Nedenfor på billedet har jeg samlet, hvad jeg har i huset for tiden.

GoTur: Den klassiske transportsyge tablet fra apoteket. Den er en sikker vinder. Jeg brugte den i udlandet, når jeg guidede bådture, for det er pænt ufedt, hvis guiden er grøn i hovedet. Jeg er aldrig blevet søsyg, når jeg har taget dem. Jeg tager dem ikke på vores skolesejladser fordi ulempen er, at man bliver smådøsig. Derudover har de en advarselstrekant, så jeg kan ikke køre bil, når jeg har taget dem. Men når jeg skal ud på længere sejladser, så bliver turen kickstartet med sådan en.

Ingefærpiller: Her kommer min indre hippie til udtryk. Jeg læste engang, at ingefær skulle være godt mod søsyge, derfor købte jeg en pakke og tog med på et krydstogt for en del år siden. Vi lå i en 12 timers storm, hvor både passagerer og besætning havde svært ved at holde sig på benene. Dog mærkede hverken jeg, eller min mor, der også var hoppet på ingefærsvognen, noget til søsyge. De skal helt sikkert med på de længere sejladser. Der er ingen bivirkninger ved pillerne, så man kan roligt spise løs. 

Kwells: Jeg har endnu ikke testet disse, da de faktisk kræver at man ER blevet søsyg, når man tager dem. De kan ikke fåes i Danmark, så jeg har denne pakke fra England, hvor de købes i håndkøb på apoteket. De kommer også med på tur, hvis nu uheldet skulle være ude.

Seaband: Endnu et ufarligt vidundermiddel fra apoteket. Disse armbånd trykker på et balancepunkt i håndleddet, så man derved undgår at blive søsyg. Jeg testede dem ved noget buskørsel på Sri Lanka sidste år, men synes ikke rigtigt, at de virkede. Jeg lånte dem derefter ud til en, som havde stor glæde af dem, så jeg giver dem et forsøg mere på båden.

Det er meget forskelligt, hvad der virker fra person til person, så måske du har nogle helt andre fif, der kan afhjælpe søsyge. I så fald skal du være velkommen til at dele dem, så vil jeg afprøve det 🙂