Når fortiden bliver aktuel

Jeg vil lige dele en sjov lille oplevelse med jer, der på forunderligvis bragte et gammelt bekendskab ind i mit sejlerliv takket være denne blog. Det var en af de der situationer, hvor man tænker; Verden er lille!

For et par uger siden tikkede der en venneanmodning og en besked ind på Facebook fra en gammel kollega tilbage fra dengang, jeg trådte mine kunstneriske skridt på Det Kongelige Teater. Stefan, som meget venligt har givet mig lov til at dele denne historie, arbejdede som operasanger og jeg klædte ham på. Jeps, der findes faktisk jobs i teaterbranchen, hvor ens fornemmeste opgave er, at sikre sig, at de optrædende får det rigtige tøj på!

Der er gået en del år. Jeg har imellem tiden skiftede branche og har meget lidt med teaterverden at gøre. Derfor vidste jeg selvfølgelig overhovedet ikke, at Stefan også er begyndt at sejle. Han faldt over min blog på et sejlerforum og opdagede pludselig, at han da sørmer kendte hende, der lystigt fortalte om sin første kapsejlads.

Det viser sig nu, at Stefan og jeg er nogenlunde lige dårlige til at sejle ( Læs: Nybegyndere) men da Stefan rent faktisk har adgang til en båd, så besluttede vi os for, at kaste os ud i en lille aftenssejlads.

Og det var hermed første gang, jeg var ude og sejle med en, som ved nogenlunde lige så meget om sejlads, som jeg gør. Der var ikke nogen til at hjælpe og udstikke kommandoer, vi var helt på egen hånd…. Og det bedste af det hele var, at det gik skide godt. Der er altså noget af det dersens sejlads, der begynder at hænge fast.

Så det var altså en lille hyggelig fortælling om, hvordan fortiden pludselig dukker op og på ny bliver relevant. Jeg håber i hvert tilfælde ikke, at dette var sidste gang, vi tager en aftenstur i den lille L23’er.