Mod sejlsæsonens slutning

I mandags var der sidste officielle sejlads i skoleregi. Det betyder, at min første sæson på skolen er slut og min første sæson som sejler ender lige om lidt. Vi tager lige en enkelt mandagssejlads mere, da min underviser måtte aflyse tidligere i sæsonen, men officielt er vi færdige som første års elever. På lørdag skal vi i øvrigt til 1. års prøve, som er en meget enkel eksamen i knob og stik.

Da sæsonen nærmer sig sin afslutning, er det tid til at gøre status over min første sæson som sejler. Hvad har jeg lært denne sommer?

Jeg har selvfølgelig fået styr på (sådan næsten da) det teoretiske i forhold til vind, vejr, sejl osv. Jeg ved hvordan mine sejl skal stå i forhold til, hvor vinden kommer fra og jeg ved hvordan, jeg skal møde trafikken på vandet. Jeg ved hvordan jeg vender og bommer, og kan både følge og udstikke kommandoer. Jeg har fået føling med det at sejle og styre en båd på en udstukket kurs. Jeg er vel i bund og grund det, man kan kalde en udmærket gast.

Jeg har lært, at det er skidesvært at sejle, når man ikke er vokset op med det. Jeg begriber ikke, hvordan man kan tage et duelighedsbevis på en weekend og derefter kalde sig en god sejler. Det kræver erfaring og en milliard sejlture at blive til en god sejler, for selvom du kan det grundlæggende teori og i øvrigt også kender din båd, så kan der opstå alverdens situationer, som du kun kan håndtere, hvis du har prøvet dem før. Selvom jeg har været på aftenture, weekendture og sejlet Sjælland Rundt i forskellige både, forskelligt vejr og med forskellige besætninger, så er der meget lang vej igen.

 

Jeg har også fundet ud af, at det er hårdt at sejle. Man får nogle tæv på sådan en båd, som resulterer i blå mærker… Masser af blå mærker. Det er nok meget godt, at det ikke har været shortsvejr i Danmark, for mine ben har ikke været kønne.

Sidst men ikke mindst er jeg blevet klogere på, hvilken slags sejler jeg er. Jeg bliver aldrig kapsejler! Efter en sæson i en lille racerbåd, er jeg kommet til den konklusion, at en båd, der er så levede, ikke er noget for mig. Til gengæld står jeg begejstret ved roret i kæmpe bølger og blæst, når jeg befinder mig på en større turbåd.

Og det er netop turelementet i sejlads, jeg kan lide. Det var drømmen om at rejse i en båd, der fik mig igang med sejladsen og det er uden tvivl stadigvæk det, der driver mig. Jeg elsker tanken om at sejle på tur og håber inderligt, at jeg får flere muligheder for det til næste år.