Theis og Emil i mit TV...

Farvel Blue World

11934960_10153292415468702_759451502557026940_n

I dag siger jeg farvel til Blue World, som vi kalder Star Tour og deres søsterselskaber. Jeg hopper på et fly og tager turen hjem til DK, hvor jeg allerede på Mandag starter på nye eventyr. Det blev kun til 300 dage i den blå uniform, men jeg havde heller ikke forventet mere end to sæsoner, inden turen gik hjem. At drømmejobbet og nye muligheder dukkede op allerede nu, var et heldigt sammentræf.

11998887_10153292412713702_6361685858531729300_n

Jeg har haft to spændende sæsoner på destinationer, som jeg nok ikke havde taget mig tid til at besøge, hvis jeg ikke havde arbejdet der. Det er jeg virkelig glad for i dag! Jeg har oplevet to små perler i den store verden, som jeg vil anbefale alle andre at besøge.

11225441_10153292419163702_4436330986804305122_n

11052871_10153292409368702_2679155897551466626_n

Samos er en lille græsk kulturskat, der indeholder alt det, vi forestiller os, når vi snakker om det græske øhav. Øen har tilpas få turister til, at man stadigvæk kan mærke den lokale stemning og øens størrelse gør den overskuelig, men stadigvæk med så mange oplevelser, at man kan komme tilbage år efter år.

2015-10-11 11.38.20

2015-10-14 14.54.21

Takket være Cesar Manrique, har Lanzarote bevaret sit smukke og naturlige udtryk. Det sorte lavasand og de store bløde vulkaner, gør øen til noget helt særligt. Du finder ikke dette golde månelandskab nogle andre steder i verden. Umiddelbart kan øen ved første syn virke grim og kedelig, men kigger du nøje efter, så er Lanzarote utrolig smuk og med en naturhistorie, der kan fange de flestes opmærksomhed.

Jeg rejser hjem i dag med bagagen fuld af oplevelser og glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer af spændende rejser.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Theis og Emil i mit TV...