Et besøg i Auschwitz

I foråret besøgte jeg Auschwitz i Polen, som i mange år har stået meget højt på ønskelisten over rejsemål. Det er jo ikke fordi, at det er et eksotisk rejsemål, der er svært eller dyrt at komme til, der er grunden til, at jeg ikke har besøgt det. Det har mere været et spørgsmål om, hvornår tiden var inde og omstændighederne de rette. Et besøg i en koncentrationslejr kan være en emotionel oplevelse alt efter hvilken baggage, du kommer med.

Da jeg fik muligheden for at besøge Auschwitz i forbindelse med mit arbejde som rejseleder for en gruppe studerende og deres underviser, besluttede jeg mig for, at det var nu. De studerende studerede folkedrab og deres underviser er lidt af en guru indenfor sit felt. Det betød, at jeg både inden turen, men i særdeleshed også under besøget blev godt klædt på fagligt.

Vi boede i Krakow, som er en utrolig charmerende by med en hyggelig bymidte, hvor der er masser af liv døgnet rundt. Bymidten er omkredset af en gammel bymur og de små gader byder på masser af små butikker og restauranter. Vi besøgte det jødiske kvarter og den gamle jødiske kirkegård, som lå meget idyllisk i sin egen lille tidslomme. De dage, vi var i Polen, skinnede solen fra en skyfri himmel, hvilket selvfølgelig gjorde byen endnu smukkere.

Hovedformålet med turen var besøget i Auschwitz og Birkenau (Auschwitz 2) som ligger en times kørsel fra Krakow. Vi startede dagen i Auschwitz, der er i dag er et velfungerende museum med udstillinger i de gamle bygninger, hvor primært politiske fanger var indespærret og hvor nazisterne havde deres kontorer. Oplevelsen af at gå ned af grusgangene imellem bygningerne med udsigt til den gamle jernbane og det nok så berømte “Arbeit Macht Frei”-skilt, gav en underlig fornemmelse af at bevæge sig rundt i en filmkulisse. De mange turister, der alle gik rundt med hver deres guide, fjernede fokus på det følelsesmæssige aspekt. Vi havde en rigtig god guide (Det er et krav at man som gruppe har en lokal guide med) som gik meget op i at give et nuanceret billede af Auschwitz, fremfor blot at fortælle om massedød og bekræfte de mange klicheer, der knytter sig til stedet.

Efterfølgende tog vi ud til Birkenau, eller Auschwitz 2, som det også hedder. Her boede fangerne i træbarakker, der egentlig var beregnet til heste og ankom man først til Birkenau, så var det enten direkte i gaskammer eller et par måneders arbejde indtil man var for afkræftet til at overleve. Birkenau var altså et sted, hvor dem, der ikke skulle overleve, blev sendt hen. I modsætning til Auschwitz, er Birkenau ikke et museum i dag, men et mindesmærke, eller en mindegrund, for Birkenau er kæmpe stort. De fleste turister kommer aldrig længere end forbi de restaurerende barakker, inden de vender om, men følger du resterne af gaskamrene, kommer du til de gamle bade, hvor der i dag er en lille udstilling af billeder, som fangerne har haft på sig, da de ankom til lejren. Der er også flere grønne områder, med træer og søer, hvor du hurtigt kan glemme, hvor du er. Det kan godt lyde forkert, men Birkenau er et meget smukt område. Det er overraskende grønt og frodigt, hvilket er en stærk kontrast til dens mørke og dyster historie. At besøge Birkenau var en større oplevelse end at besøge Auschwitz, da der var plads til at mindes historien uden, at den blev trukket ned over hovedet på dig i form af plancher og udstillingsgenstande. Dog komplimenterer de to lejr hinanden på en måde, der omfavner hele oplevelsen af et stykke historie, som er så vigtig at huske.

Jeg har med vilje undladt for mange facts, men i stedet fokuseret på oplevelsen. Har du lyst til at læse om historien bag koncentrationslejrene, kan jeg anbefale Folkedrab.dk, som giver et godt overblik i korte og håndgribelige artikler.

Disclaimer: Besøget i Krakow og Auschwitz er betalt af min arbejsgiver DIS.