Endnu en aftensejlads

Dagen før dagen… og noget om kapsejlads!

I morgen eftermiddag sker det, jeg har set frem til, glædet mig til, frygtet og fortrudt. Ja, jeg har været hele følelsesregistret igennem i forhold til min første længere sejltur. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt, at komme helt ud i de følelsesmæssige yderkanter i forhold til en uges sejlads, men da jeg meldte mig til kapsejladsen Sjælland Rundt, kunne jeg overhovedet ikke sejle og vidste slet ikke, hvad det vil sige, at opholde sig i længere tid på en båd uden at komme i land. I takt med at min sejlererfaring er blevet større, er der dukket problematikker op, som jeg slet ikke havde overvejet, hvilket nok er det, der har sat tankerne igang. Tankerne om, at jeg slet ikke ved hvad jeg går ind til.

Men nu nærmer vi os, i morgen aften sætter vi kurs mod Helsingør, hvorfra vi sejler ud på torsdag og så gælder det bare om at komme rundt om Sjælland hurtigst muligt. Det er en konkurrence, så det er altså ikke mig, der vil hurtigst muligt i land! Tasken er pakket med en masse tøj og ting, som jeg ikke aner, om jeg skal bruge. Min kæreste har pakket op til flere tasker, så jeg er lidt bekymret for, om jeg har glemt noget. Jeg har brugt hele weekenden på at bage pølsehorn, for madlavning er åbenbart ikke noget, man gør sig i. Jeg har store planer om at kaste mig ud i et pandekageprojekt, men måske er det igen mig, der har set Kurs Mod Fjerne Kyster lidt for mange gange og dermed har udviklet et naivt syn på, hvad længere sejlture uden land indebærer.

Vejrudsigten lover regn, regn og mere regn. Det kunne faktisk godt gå hen og blive hyggeligt. Det bliver hyggeligt! Endelig begynder det at lugte lidt af tursejlads!

img_9490

Pakkekaos

img_9510

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu en aftensejlads