Planlægning af Japanrejse - Disneyland

Boganmeldelse: Skjulte Perler af Cathrine Thovtrup

Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen. Det næstbedste efter at rejse selv, er at læse om eventyr, som andre har oplevet. Derfor har jeg glædet mig til at læse Cathrine Thovtrups bog, Skjulte Perler, der handler om hendes ret vilde oplevelser i Kenya, hvor hun gjorde det, som vi andre nok havde været lidt betænkelige ved. Hun backpackede alene til nogle af Kenyas knap så turistede områder. Dette betød, at hun ofte var ene hvide kvinde i en kultur og et samfund, der adskiller sig meget fra den vestlige verden.

Jeg kender Cathrine personligt og derfor kommer det ikke bag på mig, at hun har gjort dette. Det kommer heller ikke bag på mig, at hun er kommet helskindet hjem igen, for Cathrine møder verden med attituden; En fremmed er en ven, du ikke har hilst på endnu. Netop derfor er det lykkedes hende at samle en bunke helt unikke oplevelser, som hun nu har delt i en bog.

Ved min første gennembladring af bogen, blev jeg noget forbavset over manglen af billeder. En rejseskildring uden billeder? Jeg var dog ikke engang halvejs i bogen, da det gik op for mig, at billeder er overflødige, når Cathrines ord er så beskrivende. Beskrivelser af steder, stemninger, oplevelser og mennesker tager os med på rejsen og gør, at vi ikke er i tvivl om hvilket billede, vi kigger på.

Rejsen tager Cathrine med til områder, hvor turister sjældent sætter sine fødder. Det betyder, at hun møder de lokale i autentiske omgivelser og hurtigt bliver en del af deres hverdag. Selvfølgelig bliver hun mødt af fordomme, forbavselse og forundring, der kræver, at hun gang på gang skal bevise, at den hvide kvinde måske ikke altid er, som de lokale forestiller sig.

Bogen er en kronologisk fortælling, som uddyber de oplevelser, der giver et alsidigt billede af rejsen. Vi kommer tæt på mødet med de lokale fiskere, bliver inviteret indenfor til middag i private hjem, får et indblik i hvordan den politiske situation påvirker befolkningen og deres hverdag, og vi oplever, hvor skrøbeligt et samfund er, når sikkerhedsnettet ikke eksisterer.

Bogen Skjulte Perler af Cathrine Thovtrup kan købes for 90 kr lige her!

For en god ordens skyld vil jeg gerne gøre det klart, at anmeldelsen er lavet udfra min interesse for rejselitteratur og ikke fordi jeg kender forfatteren. Faktisk ved hun slet ikke, at jeg anmelder hendes bog. Bogen har jeg da også selv købt og betalt.

30715136_339133013277208_1085855701885036161_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Planlægning af Japanrejse - Disneyland