En stille tur på havet

Verdensberømt båd i lille København

Solen skinner, sommeren er kommet til Danmark og sørme om en helt særlig båd ikke også er at finde i vores farvand i disse dage. Inde ved Ofelias Plads i København med fin udsigt til Operaen, har den verdensberømte britiske sejler Alex Thomson parkeret sin lige så berømte båd HUGO BOSS. Alex Thomson har recorden som den yngste skipper, der har vundet en kapsejlads rundt om jorden. Det gjorde han tilbage i 1999. I januar 2017 blev han nummer 2 ved Vendée Globe (Endnu en kapsejlads jorden rundt) og slog sin egen racord med 80 dage! Han har siden 2004 været sponsoreret af Hugo Boss, hvilket selvfølgelig tydeligt ses på hans båd. Derfor er den ret nem at kende, når den pludselig dukker op i København.

Måske har du hørt om Alex Thomson, selvom du ikke følger med i kapsejlads… I hvert fald har han lavet en ret berømt video, hvor han går op af masten på sin båd iført et Hugo Boss-jakkesæt. Du kan se videoen her!

Båden er en IMOCA 60, hvilket jeg vil gætte på, er en ufattelig hurtig båd. Den er sikkert også meget dyr. Selvom båden er 60 fod, så sejles den af en enkel person, så hele båden er sat op til, at alt kan styres fra cockpittet. Det er da ret fascinerende!

Alex Thomson selv var ikke om bord, han var sikkert ude og nyde København i solskin. Imens nød vi synet af hans fine båd.

img_9392

img_9394

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stille tur på havet