Udlængsel…

Det er over et år siden, jeg sidst satte mine fødder i det varme sand på stranden i Hikkaduwa på Sri Lanka.

Det var sidste kapitel i mit udenlandseventyr med palmestrande og solbrun hud, men det var også sidste kapitel i et job og en livsstil, der var smeltet sammen til et. Der var ikke plads til at være sig selv, kun plads til at være den smilende og altvidende guide og rejseleder. Det er ingen hemmelighed, at charterbranchen hang mig ud af halsen, så rundrejsen på Maldiverne og Sri Lanka var et dejligt ryk videre ind i en branche, hvor det handlede om så meget mere end pools og all-inklusive.

Selvom jeg forelskede mig i Sri Lanka efter mit første besøg, så var jeg klar til at komme hjem. Klar til at få en base og et 8-16 job. Jeg var så klar, at jeg takkede nej til at vende tilbage til Sri Lanka. Takkede nej til at rejse ud igen for jeg ville bare være hjemme. Og jeg har nydt det! Selvom jeg i mellemtiden skiftede job og dermed vinkede farvel til muligheden for at rejse til palmeøer og sandstrand, så nyder jeg at være hjemme.

Jeg nyder især, at jeg i fremtiden ikke behøver at være på arbejde, når jeg rejser. Hvis jeg vil til de varme lande, så kan jeg helt selv bestemme, hvad jeg skal og hvornår. Jeg skal så også selv betale for det og det er nok derfor, jeg ikke er rejst ud.

Jeg har faktisk ikke haft fødderne i varmt sand siden jeg tog afsked med Sri Lanka. Det begynder lige så stille at sætte sine spor, helt forsigtigt inde bagved, er der en lille følelse af udlængsel. Et lille behov for sol, varme og palmer. Det startede som et lille savn, men er efterhånden blevet til en desperat udlængsel så stor, at jeg af og til kommer til at sige ting højt, der får det til at lyde som om, jeg er utilfreds eller keder mig i hverdagen. Jeg er ikke utilfreds og ved også godt, at jeg ikke kan fortsætte globetrotterlivet for evigt, men det sidder i mig. En gang globetrotter, altid globetrotter!

Jeg drømmer om lange rejser rundt i verden, hvor jeg hiver længere tid ud af kalenderen og bliver et med kulturen, møder de lokale, oplever og prøver grænser af. Men det kan jeg jo ikke forene med en kæreste, der hader varme og et job der forventer, at jeg møder ind hver morgen. Jeg tog et valg, da jeg lukkede et menneske ind i mit liv, der ikke har de samme drømme som mig. Jeg tog også et valg, da jeg sagde ja til et job, der har base i Danmark. Der er ingen af disse valg, jeg har fortrudt, men når jeg ligger helt stille i mørket om aften, så drømmer jeg om, at tilfredsstille min udlængsel.