Udlængsel...

Sjælland Rundt… hele vejen rundt

Vandt I??? Det er nok det spørgsmål, jeg har fået flest gange af mine ikke-sejlende venner efter Sjælland Rundt. Jeg forstår da også godt, at det kan virke som et relevant spørgsmål, når jeg fortæller, at jeg har sejlet en kapsejlads, men skulle vi gøre os nogle forhåbninger om at vinde, så skulle vi nok ikke have valgt at sejle en 14 tons aluminiumsbåd. Målet var derfor at gennemføre, hvilket vi også gjorde!

Turen startede allerede tirsdag aften fra Svanemøllen Havn, hvor vi sejlede vores bredmåset, men meget komfortable 40-fod Ketch til Helsingør. Herfra skulle starten gå torsdag. Denne sejlads blev overvejende for motor, for vind var der ikke meget af, men solen skinnede, og så klager man jo ikke.

Onsdag tog jeg tilbage til København, hvor jeg havde et par småting, der skulle ordnes. De andre gjorde båden klar og handlede ind. Vi kom i hvert tilfælde ikke til at sulte på turen.

Torsdag morgen var jeg tilbage i Helsingør. Her påmønstrede den sidste gast, og holdet var nu klar til afgang. Besætningen bestod af en kaptain og en skipper, samt seks oplagte gaster. Erfaringsniveauet spændte bredt fra dem, der havde sejlet hele deres liv til en enkel, der aldrig havde sejlet før. Båden Ran tilhører Det Danske Spejderkorps, så dem sejlede vi for og besætningen bestod da også af spejdere, pånær lige undertegnet, der stadigvæk tror, at en spejder er et 10-årigt barn, der løber rundt og leger med pinde. Men de er søde, flinke og har god humor sådan nogle spejdere, så jeg hyggede mig.

Starten for vores klasse, store cruising både gik kl. 16:30. Vi susede bagbord om Sjælland med vind og strøm lige i ryggen. Med 6-8 s/m vind og 3 knob modstrøm skød damen lige i underkanten af 9 knob. Vi var på forhånd inddelt i et tre-holds vagtskema. Min vagt lå hver dag kl. 9-1, altså både morgen og aften, så efter aftensmaden tog mit hold styringen. Vinden tog til og da vi nåede ud på åbent hav lå vi i 10-12 m/s. Bølgerne var høje og kom ind skråt bagfra til luv, hvilket gjorde at båden nærmest red på bølgerne. Jeg stod ved roret (eller rattet, som det er på Ran) og fik virkelig brugt både armkræfter og navigationsevner, da jeg både skulle styre over bølgerne, men også sørge for, at vi holdte kursen, så vi ikke bommede. Selvom vi kun havde forsejl og masan sat, så er det stadigvæk ikke smart at bomme. (Når båden drejer så meget, at vinden kommer fra modsatte side, hvilket gør at bommen med sejlet svinger over på modsatte side.)

Denne del af sejladsen var i min optik faktisk den bedste på turen. Jeg elskede at mærke, hvordan jeg styrede båden igennem vandet, høre lyden af de kraftige bølger og stå der midt på havet i mørket. Jeg legede lidt med tanken om, at vi lå midt ude på Atlanten. Heldigvis var de andre helt med på den leg 🙂

Kl. 1 gik jeg i seng og sov overraskende nok i otte timer. Det der med, at man sover dårligt på en båd, hang på ingen måde sammen med min oplevelse på denne tur. Jeg sov virkelig godt og længe hver dag!

Da jeg stod op, var det lige i tide til at opleve sejladsen under Storebæltsbroen. Jeg har engang sejlet under broen på et krydstogtskib, så det var sjovt at gøre det igen. Vinden var løjet af, og hen ad eftermiddagen forsvandt den helt. Som i HELT VÆK. Så lå vi der og drev baglæns i strømmen, så sammen med en stor gruppe både, måtte vi kaste anker og bare vente. Det blev til ni-timers ventetid, som blev brugt på god mad og flere afsnit af Anna Phil. Jeg ved ikke hvorfor, vi lige skulle se Anna Phil, men det ville kaptajnen altså.

Kl. tre natten til lørdag vågnede jeg ved, at ankeret blev hevet op. Det måtte jo betyde, at vinden var kommet igen. Om lørdagen sejlede vi igennem Grønsund. Der var ikke meget vind, så det gik frustrerende langsomt, men heldigvis er det jo en flot sejlads, der dog var svær at se pga. tåge og regn. Fik jeg sagt, at det regnede ret meget, nærmest hele tiden. Vi havde et fast tørrerum til det våde sejlertøj ude i stævnen, så man om ikke andet var tør, når ens vagt startede.

Da vi nåede til Faxe Bugt måtte ankeret i igen. Bølgerne kom ude fra Østersøen, men inden vind og alt for meget strøm, gjorde at vi blev kastet rundt. Med ankeret ude blev bevægelserne kun værre. Når bølgerne bliver kastet rundt i bugten, gør det at båden drejer rundt og vipper i alle retninger. Her fik vi konstateret, at vi alle sammen åbenbart er rimelig søstærke, for havde man tendens til søsyge, så var man blevet det her. Heldigvis blev ankeret hevet op efter en times tid og turen gik videre.

Da jeg vågnede tidligt søndag morgen havde vi allerede passeret København og nærmede os Helsingør med 6-8 m/s på kryds. Humøret var højt og vejret var godt, da vi efter 61 timer på vandet anduvede Helsingør Havn.

Sådan gik det altså til, at jeg gennemførte min første længere sejlads. Jeg var nervøs for, hvordan jeg ville have det med at være så længe på vandet. Måske jeg ville hade det, kede mig, have svært ved at sove, være søsyg hele tiden osv. Heldigvis elskede jeg det, og er helt klar på at sejle langt igen, hvis muligheden byder sig.

Der blev taget en masse billeder undervejs. Nogle bedre end andre, men de giver til sammen et godt indtryk af turen.

De flotte billeder:

dsc_5238

dsc_5188

dsc_5260

20170627_202736

dsc_5264

img_3946

dsc_5325

De sjove (og knap så gode) billeder… Mest af mig selv, fordi jeg forsøger at overholde god blogskik og ikke poster billeder af andre uden deres godkendelse og den har jeg stadigvæk lidt svært ved at få mig selv til at bede om.

dsc_5248

img_3945

 

img_3939

img_3938

img_9529

img_9531

img_9543

img_9542

img_9539

img_9533

img_9532

img_9554

img_9552

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udlængsel...