Tilmelding til sejlerskolen

Sejlertøjsshopping

Min fødselsdag nærmer sig og eftersom jeg er godt på vej ind i en meget dyr hobby, så er det jo oplagt, at sætte nogle udstyrsønsker på ønskesedlen. Derfor tog jeg en tur ud til Tempo Bådudstyr i Greve, hvor de har et stort udvalg af sejlertøj. Egentlig er køb af sejlertøj til kvinder en ret simpel affære. Det er åbenbart stadigvæk så meget en mandesport, at udvalget til kvinder er sparsomt, både i modeller og farver. Og vi ved jo godt at farven er vigtig! Kvinder skal åbenbart bare sidde og pynte på båden, for udover sort og rød, kommer de nyere modeller til kvinder i hvid. Ikke en særlig heldig farve, hvis man skal kravle rundt og rent faktisk gøre sig nyttig på båden. Heldigvis er det så småt begyndt at gå op for designerne, at kvinderne også gerne vil have lækkert udstyr, så i år har Musto lavet en rigtig flot lilla jakke. Desværre kommer den ikke i den model, jeg har kig på, men derfor skulle den prøves alligevel. Er den ikke flot??? Bare se bort fra mit lidt for begejstrede ansigtsudtryk, jeg var ret vild med den farve!

16710235_10154564003568702_278713978_o

16731307_10154564003438702_1714921593_o

Som det ses på billederne, så er sejlertøj noget stort og klodset udstyr, der både skal have plads til en ekstra fleecetrøje, men samtidig give plads til bevægelighed. Den flinke dame sagde dog, at tøjet sad som det skulle. Jeg synes, at det var meget stort og tungt. Når man så har fundet bukserne og jakken, så kommer alt det, der skal være indenunder. Skiundertøj, fleecetrøje, vandtætte sokker, handsker osv…. Ja, det er omstændigt at være sejler!

Jeg kom ikke hjem med noget i denne omgang, men har gjort mig nogle ret klare tanker om, hvad jeg skal have… når jeg bliver millionær…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilmelding til sejlerskolen