Pinsetur på vandet

Fredag aften mødtes vi i sejlklubben med fuld oppakning, soveposer og masser af varmt tøj. Vi blev fordelt på klubbens både, der skulle med. Jeg kom på en 29 fod Albin Ballad, som klubben for nyligt har overtaget. Det viste sig at være en god placering, for sådan en båd er godt indrettet med masser af plads og gode sovepladser. Besætningen bestod af Skipper og tre gaster. To af os var nye sejlere, men det var ikke noget problem. Skipper var tålmodig og lærte gerne fra sig.

Kort efter midnat var vi klar til afsejling med kursen mod Hven. Vi havde en god vind bagfra, hvilket gav fart, men også gav nogle irriterende bevægelser i båden, som medførte lidt søsyge. Jeg lærte allerede på denne sejlads noget meget vigtigt: Man må aldrig bare sidde stille, blive kold og derved blive låst fast i tankerne om kulde, træthed og søsyge. Det er dog svært, at tvinge sig selv op, når man bare allerhelst vil ligge i en varm seng, der ikke gynger.

Efter et par timer blev det min tur til at tage roret og det hjalp på situationen, især fordi vi skulle krydse sejlrenden og det krævede lidt koncentration. Vi mødte et stort tankskib, som jeg måtte vige for. Det var ret interessant og en smule nervepirrende at ligge helt tæt på sådan en kæmpe, der tordner igennem vandet.

Indsejlingen til Hven bød på drama. Vi ramte bunden, fordi vi i mørket ikke kunne finde indsejlingsbøjerne. En af vores gaffelriggere, der sejlede uden motor, måtte vi ud og hente ved en stenmole. Strømmen var for kraftig til at de kunne komme ind på egen hånd. Det var en lang og hård natsejlads. Klokken var 5:30 da jeg lagde mig i køjen.

Næste dag nød vi solen på Hven. Jeg havde planer om at gå på opdagelse på øen, men endte med at sidde på dækket i hyggeligt selskab.

Søndag morgen krydsede vi Øresund med kurs mod Humlebæk. Det var en grå og regnfuld sejlads på kedelig-vind, som en gast kaldte det. Altså en ikke-eksisterende vind, der gjorde at vi lå helt stille. Humlebæk Havn var heller ikke særlig spændende. Jeg havde forventet lidt mere liv i en havn, der ligger klods op af Louisiana, men det er en havn uden så meget som en isbod. Skipper og jeg havde planer om at besøge Louisiana, men en kø langt ned ad gaden ændrede vores planer.

Efter aftensmaden klarede det op, hvilket betød at turens sidste sejlads, endnu en natsejlads hjem blev i måneskin under stjernehimmel. Dette var turens bedste sejlads. Efter en times tid med meget lidt vind, tog vinden pludselig til og så fløj vi afsted. Selvom der var god fart i båden, så lå vi behageligt i vandet. Så behageligt, at jeg faktisk kunne gå ned og tage en lille lur undervejs. Se det er rigtig sejlads 🙂

Mit hjem de næste tre dage