Hjem til Danmark...

Jeep safari med dansk Samos ekspert…

Tilbage i juni var jeg på service på et af vores hoteller i Kokkari. Her mødte jeg danske Torben, som udover at have boet på det samme hotelværelse over 900 dage også er lidt af en ekspert, når det kommer til Samos. Vi havde en god snak, hvor han endte med at invitere mig på jeepsafari, når han vendte tilbage til Samos i august. Vi holdte kontakten og i sidste uge tog min danske kollega og jeg med på tur.

Vi nåede rundt på store dele af øen, hvor jeg aldrig ville være kommet, hvis det ikke havde været for Torben. Han kender hver en krog af Samos og var ikke bleg for at dele ud af sin store viden om de områder, vi kørte i.

Dagen var fyldt med oplevelser og noget af det, der gjorde det største indtryk var, hvor mange forskellige ansigter, Samos har. Der er de grønne og frodige områder, bjergene, nåleskove, golde klipper og krystalblåt vand. Øen er lille, men bestemt ikke ensformig.

Hvis der sidder nogen derude, der gerne vil have en lidt dybere viden om Samos, så kan jeg anbefale et besøg på Torbens hjemmeside, Samos Tour. Den er informativ og fyldt med flotte billeder. Hvis nogen fremover vil have en privat rundtur af Torben, så er det bare at skrive og høre, hvornår han næste gang er på Samos.

Her er lidt billeder fra dagen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjem til Danmark...