Iceland / Niceland del 2.

Dagen efter kørte vi til Svinafellsjökull, (jökull betyder gletcher på islandsk) hvor vi skulle op og hike på gletcheren. Dette var et af højdepunkterne på turen, som vi alle sammen havde set frem til, og vi blev ikke skuffet!!! Det er helt klart i top 10 af de vildeste oplevelser, jeg har haft i mit liv! Igen blev vi belønnet med solskin og blå himmel, da vi tog sele og pigsko på og begav os over gletcheren. Med den udsigt, der mødte os, forstår jeg godt, hvorfor mange film og tv-serier er blevet indspillet på Island, for landskabet er nærmest overnaturligt.

Høje af vandringen begav vi os videre til vores næste overnatning i Hvitárdalur. Da vi vågnede næste morgen stod det hurtigt klart, at vi var færdige med solskinnet. Sneen væltede ned, stormen ruskede og alt var gråt udenfor. Planen var, at vi denne dag skulle køre op af verdens næststørste gletcher og ind i en udgravet tunnel.

I denne forbindelse må jeg hellere fortælle lidt om vores guider. Vi havde fornøjelsen af at køre rundt med Addi og hans søn, som begge både kørte bussen og guidede. De har begge en kæmpe viden om gletchere og en stor passion for at færdes på dem. Faktisk så stor, at de har udviklet et køretøj, der kan køre på isen. Det er store 8-hjulsbiler, hvor luften gradvist lukkes ud af dækket, så bilen kan flyde på isen uden at gå igennem. Vi havde altså de helt tunge drenge med på tur!

Planen var som sagt, at vi skulle op af Langjökull i disse biler. Addi havde lovet det og han havde i sinde at holde sit løfte… Også selvom Island var godt begravet i en voldsom snestorm. Jeg skal lige love for, at der var snestorm! Det stormede så bussen gyngede og alt udenfor vinduerne var gråt. Helt gråt! Vi måtte vente nogle timer på at vejret blev bedre (Hvilket det slet ikke så ud til at blive) inden vi kunne gå fra bussen og over i bilerne. Køreturen op af bjerget var langsom. Vi kunne intet se udenfor vinduerne, hvilket også betød, at bilerne udelukkende kørte efter GPS, for når du kører op af et bjerg i en snestorm, så er der ikke noget, der hedder afmærkninger eller veje! Vi nåede dog til toppen og blev ført ind i tunnellen. Her forsvandt larmen fra stormen langsomt imens vi bevægede os dybere og dybere ind i gletcheren. Endnu en fascinerende oplevelse at bevæge sig rundt i den svagt oplyste tunnel vel vidende, at der langt over os, var en kæmpe storm igang.

Samme aften gik turen tilbage til Reykjavik, hvilket betød, at rejsen så småt var ved at være slut. Vores sidste dag blev brugt i den lokale svømmehal inden vi kørte mod lufthavnen. Svømmehal??? Tænker du måske… Ja, Island har store lækre udendørs svømmehaller, hvor man i 30 graders varmt vand ikke behøver at bekymre sig om luftens temperatur. Så er der altså noget ved at gå i svømmehallen!

Jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg elsker Island! Jeg er iøvrigt så småt ved at revurdere mit forbehold for adventure-oplevelser i naturen. Da jeg var på Sri Lanka, blev jeg overrasket over, hvor begejstret, jeg blev for river rafting, da jeg tog et sejlerkursus i stormvejr, var jeg den mest begejstret gast om bord og her på Island, slog en gletchervandring benene væk under mig. Der er åbenbart noget om det, når folk kalder mig for et naturmenneske!

Nok snak, lad os kigge på billeder:

Gletcher vandring