Interview: Hvid kvinde i Kenya

Friday Findings – Svenske julemarkeder

Billedet er fra sidste års julemarked på Kronborg

Alle byer, slotte og herregårde i Danmark med respekt for sig selv afholder julemarkeder i disse uger og med god grund for vi elsker julemarkeder. Der er ikke noget, der kan få julestemningen i top, som at bevæge sig rundt imellem oppyntede boder med et glas gløgg i hånden. Når det skal være eksotisk, så snakker vi om julemarkeder i Tyskland, men hvorfor er der aldrig nogen, der nævner julemarkederne i Sverige. Sverige har, som Danmark et hav af hyggelige juletraditoner og deres julemarkeder er lige så flotte som vores.

Så i denne uges Friday Findings vil jeg anbefale at du kigger mod vores naboer i øst og udvælger et par julemarkeder i det skånske. Sverige er trods alt kun en kort tur over Øresundsbroen (hvis du vel og mærke bor på Sjælland) eller du kan tage færgen over fra Helsingør, hvilket er en rigtig hyggelig sejltur. Evt. kombineret med et besøg på Kronborg og deres julemarked.

Selvom vores svenske venner allerede er godt i gang med afholdelsen af julemarkeder, så er der stadigvæk rig mulighed for at nyde en peberkage eller en lussekatt, og selvfølgelig møde juletomten på et af de mange smukke svenske julemarkeder.

Du finder en samlede liste hos Visitsweden.dk, så det er bare at vælge og se at komme afsted.

Hver fredag kommer jeg med en lille anbefaling til at kickstarte weekenden på. Det kan være alt lige fra rejsedestinationer, anderledes oplevelser, rejseblogs, bøger, tips på rejsen og meget mere. Friday Findings er ikke reklamer eller sponsoreret indhold, men udelukkende mine personlige anbefalinger. Rigtig god weekend.

Globetrotter På Dybt Vand er i november med i en konkurrence om at blive månedens plusblogger, læs mere om konkurrencen her. #Bloggersdelightplus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Interview: Hvid kvinde i Kenya