Pinsetur på vandet

Endnu en aftensejlads

Kapsejladsen Sjælland Rundt nærmer sig og jeg har i et svagt øjeblik sagt ja til at deltage. Derfor gav det god mening at prøvesejle båden, som jeg trods alt skal kalde mit hjem i næsten en uge… for jeg har i et endnu svagere øjeblik sagt ja til efterfølgende at sejle båden fra Helsingør til Vejle.

Båden er en stor 40-fods aluminiumbåd, der til dagligt bruges af Det Danske Spejderkorps. Den er derfor stor, rubust, meget comfortabel og indrettet til folk, der ikke kan sejle. Det påstår min kæreste i hvert fald. Jeg blev da også positivt overrasket, da jeg blev vist rundt på båden i vinters. Den har både køkken (pantry, hvis vi skal holde os til sejlersproget), køleskab og toilet. Især sidstnævnte er et krav fra min side, hvis jeg skal tilbringe længere tid om bord.

I sidste uge var det så blevet tid til at prøvesejle bæstet som går under navnet Ran. Ran er noget større og væsentlig mere kompliceret at gøre klar (rigge til) til en tur på vandet, end den lille J80’er, jeg normalt sejler på. Alle de skøder, fald og sejl!!! Men det lykkedes os at få sat de rigtige reb fast på de rigtige steder og så gik turen ud i Øresund.

Det blev en stille tur forbi Flakfortet og ned langs Amager. På et tidspunkt døde vinden næsten og vi endte med at sejle på det, jeg er begyndt at kalde kedelig-vind. Indtil videre har halvdelen af mine sejladser været på kedelig-vind. Den anden halvdel har været i storm, så jeg savner en sejlads i noget midt imellem.

Det var dog en hyggelig sejlads, hvor jeg fik masser af tid ved roret (som på Ran er et rat) De andre ombord var vist mest med for at drikke øl, så det gav mig mulighed for at lære båden at kende.

Det var en god og hyggelig aften, der (måske) gjorde mig lidt roligere omkring projekt Sjælland Rundt.

img_9502

img_9499

img_9498

img_9503

“Hvor kommer vinden fra?”-øvelse. (Den er jeg ret dårlig til)

img_9495

The Captain Morgan-pose. 

img_9494

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pinsetur på vandet