Året der gik…

Traditionen tro bliver december brugt til at reflektere over årets rejseri. Dette år har i høj grad haft andre prioriteter, hvilket jeg egentlig troede ville gå ud over muligheden for eventyr i udlandet, men når jeg kigger tilbage på året, så er det alligevel blevet til en del. I takt med at rejseaktiviteten daler, så daler aktiviteten jo også på denne blog, men jeg synes alligevel, at I først og fremmest skal se, hvad der har taget så meget af min tid. Og nu til årets rejser: Året startede i udlandet. Jeg fejrede nytår i Manchester, da min kæreste skulle arbejde derovre 1. januar. Allerede i januar var jeg også på årets første arbejdsrejse til Stockholm, hvor jeg fandt ud...

9 rejser, du skal på inden du bliver 30

Du behøver ikke hive et år ud af kalenderen efter gynmasiet, for at opleve verden, men der er en del rejseoplevelser, som bare falder mere naturligt, når man er i tyverne. Her er ni rejser, som jeg synes skal tages inden man bliver 30 år. Hvis du har et bud på den 10. rejse, så skriv den i kommentarfeltet. Backpacking i Asien. Det behøver ikke være seks måneder med rygsæk, men at rejse rundt fra sted til sted på et lavt budget i et land som Asien skal opleves og det er bare nemmere når du er 25 år og ikke er blevet sippet endnu. Adrenalinsus i New Zealand el. Australien. Kunne det ikke være meget fedt, at kunne starte...

Bådklargøring i bådkollektivet

Alle der har med både at gøre, bander det danske forår (eller hvad vi nu skal kalde det) langt væk. Især Påsken er tiden, hvor bådene bliver gjort klar, inden de skal i vandet igen. Det er bare ikke til at lave noget, når vi stadigvæk døjer med nattefrost og åbenbart også sne! Som regel skal båden have en omgang maling eller skal fuges med materialer, som ikke kan tørre i det kolde vejr. Så alle afventer og håber på varmere tider. Sådan er det også på den lille båd, jeg har købt mig ind i. I en kold vintermåned fik jeg den skøre ide, at købe mig ind i et bådkollektiv i min lokale sejlklub. Sidste sommer sejlede jeg...

Navigationsundervisning og vinterpause på bloggen

Bådene er på land, hvilket betyder en mørk og trist tid for en sejler i Danmark. Sejlads er vitterlig en sæsonhobby, som bare ikke passer til det danske vintervejr. Heldigvis betyder lavsæsonen for mit vedkommende ikke, at jeg helt skal undvære sejladsen, i hvert fald ikke hvis det tæller at sidde med næsen i en bog og dygtiggøre sig. Jeg skal hele vinteren have navigations-undervisning, samt undervisning i søvejsregler. Det er den teoretiske del af duelighedsbeviset, der munder ud i en eksamen til foråret. Selvom jeg hellere end gerne vil dele min undervisning med jer, så tror jeg, at det kunne munde ud i nogle meget kedelige indlæg. Derfor bliver sejladsen også sat lidt på pause her på bloggen. Det...

Årets sidste tur på vandet

Så er efteråret for alvor begyndt at vise sig. Det bliver tidligere mørkt, bladene skifter farve og temperaturen kryber ned på 3-4 grader, når man godt morgentræt stiger på cyklen. Det betyder også, at det er tid til at tage bådene på land og dermed slutter sejlsæsonen for i år. Jeg nåede heldigvis i denne uge at få to skønne ture i Øresund. I mandags var jeg ude med klubbens turbåd. Udover skolebåde, så har min sejlklub også en turbåd, man kan købe sig ind i. Det har jeg ikke gjort, men jeg har til gengæld gjort mig gode venner med en af hovedkræfterne bag turbådsprojektet og det betyder, at jeg er velkommen til at sejle med. Vi havde en...