Vi går igennem et stisystem med vores guide forrest. Det er den første dag med sol og varme, hvilket har tiltrukket masser af turister og lokale. Pludselig kommer vi ind på en stor plads og der står den. Kæmpe stor og majestætisk, den store El Castillo-pyramide. Jeg er i Mexico på Yucatan-halvøen, som er kendt for mayaindiandernes historie. Det bedstkendte område er Chichen Itza, som mange nok forveksler med den store pyramide, men Chichen Itza er en gammel ruinby, der blev fundet og udgravet i 1800-tallet. Byen har befolket både Mayafolket og Itzafolket, men blev forladt i år 1400. Området er stort og vi bliver ført rundt til nogle af de vigtigste steder. Uden en guide havde det været svært,...