Bagsiden af globetrottermedaljen

Så er jeg kommet hjem til Danmark efter mere end et år i udlandet. Jeg sidder i min halvtomme lejlighed, der endnu ikke er blevet fyldt ud med mine ting. Det gør heller ikke noget, jeg har tid nok til at flytte rigtigt ind. I tirsdags startede jeg på arbejde. Det er godt nok trættende at være ny og så samtidig sidde foran en skærm i 8 timer. Heldigvis elsker jeg min nye arbejdsplads, hvor rejsesnakken går lystigt. Det må være fordelen ved at arbejde på et rejsebureau! Der er hele tiden nogen, der rejser ud eller kommer hjem.

Det er dejligt at komme hjem, men det er også en mærkelig følelse. På mange måder er alt som det plejer. Der sker ikke så meget i Danmark. Men det er mærkeligt at komme hjem til noget, der er permanent. Jeg har i mange år haft jobs og studie, der altid var midlertidigt, men nu er jeg et sted, hvor jeg kan være lige så længe, jeg vil. Samtidig bliver min rejselyst fodret med mulighederne for at komme ud som leder igen, når jeg har lyst. Næste sæson er endnu ikke på plads, men jeg har lagt ønsker ind på endnu en tur til Maldiverne og Sri Lanka.

Selvom alt er godt, så er der faktisk også en bagside af medaljen. Ikke den slem en, men den er der. Først og fremmest er mit indre årstidsur (Hvis man kan sige, at man har sådan et) slået totalt i stykker. Jeg har ingen fornemmelse af, hvor på året vi befinder os. Det gør det jo ikke bedre, at det i forvejen er koldt for årstiden. Jeg gik rundt i supermarkedet forleden dag og overvejede, om det ikke snart var tid til, at julepynten kom frem. Der troede jeg åbenbart, at det var efterår. I dag sad jeg og bandede over, at min netbank insisterede på at lave en betaling i maj, for det ligner jo ikke noget, når vi kun er i januar! Derudover bliver jeg hver morgen lige forbavset over, at det er lyst, når jeg står op kl. 6, for det er det da ikke om vinteren. Så ja, det gør åbenbart noget ved en, når man har haft sol og sommer året rundt og lige kommer fra 35 graders varme. (Er det her, jeg henter en tudekiks?!?)

En anden ulempe ved det der med sol og sommer, er ens fødder! Jeg har de sidste 2 måneder kun gået i klipklappere, eller uden sko. Det betyder, at mine fødder er blevet bløde, så bløde, at jeg ikke kan have lukket sko på uden at de gnaver. Jeg vidste slet ikke, at fødderne hærdes, når man bærer sko, men det gør de og derfor har jeg store sår på siderne og ovenpå fødderne!!!! Der er ingen tvivl om, at det er mega hårdt, at være hjemvendt globetrotter! 😉

Og sidst men ikke mindst, hold nu op, hvor jeg savner denne solnedgang! Men eftersom jeg nu endelig er kommer hjem til hurtigt og stabilt internet, betyder det også, at jeg kan dele ud af mine oplevelser, så de næste par måneder bliver tilbageblik på de sidste par måneders oplevelser! Samtidig kan hjemmeside osv endelig blive opdateret ordentligt.