Velkommen til bloggen (eller hvad man nu siger)

Afbudsrejser, last minute, tilbud!

Kært barn har mange navne, men vi kender dem godt. De billige rejser, som charterbureauerne tilbyder, hvis vi kan rejse med få dages varsel. Jeg sidder for tiden og døgnovervåger afbudsrejserne fra nogle af de store selskaber, da jeg skal af sted i næste uge med en veninde. Det er lidt af et helvede, først og fremmest fordi det er juli måned og højsæson, så alt er dyrt, men også fordi markedet er stort, så det er svært at gennemskue, hvornår man gør en god handel. Mine erfaringer i rejsebranchen har for længst lært mig, at du får, hvad du betaler for! Derfor er uspecifiserede rejser ikke en mulighed og de navngivne hotellers beliggenhed bliver tjekket, som noget af det første. 
(Alanya, Tyrkiet)

En generel misforståelse blandt danske chartergæster er begrebet Uspesificeret. Før i tiden betød det, at man betalte en billig pris og så kunne rejsebureauet bestemme hotellet ud fra de hoteller, hvor de havde restpladser. Man kunne derfor være heldig, at komme på et af de dyre hoteller, for det var ofte disse værelser, rejsebureauet ikke kunne komme af med. Sådan fungerer det ikke i dag. Langt de fleste rejsebureauer har et bestemt antal værelser til rådighed og sælger de dem ikke, så betaler de ikke for dem. Der, hvor afbudsrejserne skal fylde op, er i flyet. Hotellet er derfor tilfældige hoteller på destinationen, hvor rejsebureauet kunne få nogle billige værelser. Ofte er det hoteller som ikke findes i kataloget eller på hjemmesiden, og meget ofte er det hoteller, der ligger under rejsebureauets almindelige standard. Især i højsæsonen falder standarden på uspecifiseret hoteller fordi der simpelthen ikke er noget ledigt på destinationen. Selvom man tænker, at hotellet er ligegyldigt, for det er bare en seng til at sove i og resten af tiden skal tilbringes på stranden eller i byen, så er sandsynligheden for at hotellet ligger tæt på noget som helst, heller ikke særlig stor. Pludselig sidder man på et dårligt hotel ude midt i ingenting.
 (Sharm El Sheik, Egypten)
Beliggenhed er en anden ting. Et rejsebureau kan godt sælge et hotel som tilhørende en destination, som måske i virkeligheden ligger 10-15 km væk. Dette betyder måske ikke noget, hvis man bor på et resort med all-inclusive, hvor man alligevel ikke vil forlade hotellets område, men troede man, at man skulle gå ind til byen hver aften, så kan denne detalje også spille inde.
Så der er nok at holde styr på i søgningen efter et sted, hvor vi kan koble af de næste par uger, uden at vores studenterkonti bliver rippet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til bloggen (eller hvad man nu siger)