Iceland / Niceland del 2.

Læs del 1 her Dagen efter kørte vi til Svinafellsjökull, (jökull betyder gletcher på islandsk) hvor vi skulle op og hike på gletcheren. Dette var et af højdepunkterne på turen, som vi alle sammen havde set frem til, og vi blev ikke skuffet!!! Det er helt klart i top 10 af de vildeste oplevelser, jeg har haft i mit liv! Igen blev vi belønnet med solskin og blå himmel, da vi tog sele og pigsko på og begav os over gletcheren. Med den udsigt, der mødte os, forstår jeg godt, hvorfor mange film og tv-serier er blevet indspillet på Island, for landskabet er nærmest overnaturligt. Høje af vandringen begav vi os videre til vores næste overnatning i Hvitárdalur. Da vi...

Iceland / Niceland del 1.

Island har taget mig med storm! Tænk at en palme-pige som jeg, kunne blive så høj over at bevæge mig rundt i sne og is! Jeg brugte seks dage i Island i forbindelse med en studietur på min arbejdsplads, så vores tur bar præg af et akademisk indhold, der omhandlede klimaforandringer. Selvom jeg ikke selv har studeret hverken geologi, biologi eller noget andet indenfor det felt, så var det ikke svært, at suge oplevelserne til sig. Ugen i Island startede i Reykjavik, hvor vi tjekkede ind på Foss Hotel. Solen skinnede og gav en fantastisk udsigt udover fjorden, den perfekte start på vores uge. Dagen efter var vi på byrundtur i Reykjavik, som er en super hyggelig lille by. Byen...

Drømmen om palmeøerne

For et par uger siden genopdagede jeg min yndlingscafe i København, Cafe Globen. Det er en lille rejsecafe, der arrangerer foredrag, som regel i samarbejde med diverse rejsebureauer. Gennemsnitsalderen er en smule højere end min aldersgruppe, men der er simpelthen så hyggeligt. Jeg skulle til et sejlerforedrag og her kunne den flittige læser fristes til at tro, at jeg endnu engang skulle høre familien Beha fortælle om deres jordomsejling på Havana… Men nej, den sejltur kan der vist ikke trækkes flere historier ud af. (Tre foredrag må være nok!) Til gengæld fangende følgende overskrift min opmærksomhed: Jordomsejling som gast på deltid – Uden egen båd og med en helt almindelig hverdag ved siden af. Der er så mange modstridende faktorer...

Turen går til Island…

… Lige om lidt, nærmere bestemt i morgen, rejser jeg en tur til Island. Det er en rejse i forbindelse med mit arbejde, men det ændrer ikke på, at jeg altid har drømt om at besøge Island. Jeg har da sat mine ben på øen nogle gange efterhånden i forbindelse med mellemlandinger på vej til USA, men dermed kan jeg jo ikke påstå, at jeg rent faktisk har oplevet Island. Det kommer jeg til i næste uge. Jeg skal rejse med en glaciolog (Jeg ved ikke, om det også hedder det på dansk) og en gruppe amerikanske studerende, så vi skal ud og kigge på is og sten. Det er langt fra et almindeligt turistbesøg, da vi skal ud og...

Bådklargøring

Solen titter frem og foråret nærmer sig. Det betyder, at der så småt begynder at komme liv rundt omkring på havnene igen. Bådene skal gøres klar til at komme i vandet efter en lang og grå vinter på land. Skolebådene i sejlklubben trænger også til en kærlig hånd, så vi var nogle stykker, der havde meldt os til at hjælpe med klargøringen. Det kunne have fundet sted i regn og slud, men vejret var med os og solen varmede fra en blå himmel. Jeg har lidt forstand på værktøj og ingen forstand på både, men heldigvis blev vi grundigt introduceret til arbejdet, inden vi gik i gang. Jeg ordende bund sammen med en ældre herre ved navn Jesper. Til at...